Det gamle tyske bilmærke Borgward er genopstået påny

Borgwardklubben.dk er ikke længere tilgængelig her. Besøg venligst danskborgwardklub.dk/historie istedet.

Borgward - en ikonisk bil

Borgward er et ikonisk bilmærke, som stammer fra det gamle Vesttyskland. Bilfabrikken lå i Bremen og blev grundlagt af Carl Borgward. Produktionen begyndte i 1921 og varede i 40 år, men i 1961 blev der sat en stopper for nye Borgward-biler, da selskabet løb ind i økonomiske problemer og blev tvunget til at dreje nøglen om.

Isabella var hittet

Borgward nåede i firmaets levetid at sende en lang række forskellige modeller på markedet, hvoraf modellen med navnet Isabella blev Borgwards klart mest populære bil. Isabella-modellen blev produceret i flere forskellige udgaver fra 1954 og frem til firmaets lukning. I alt blev der solgt cirka 203.000 Isabella-modeller, hvilket ikke var ganske pænt med tanke på, hvor udbredt biler var på daværende tidspunkt.

Dansk design

Den sidste bilmodel fra Borgward - med navnet P 100 - blev sendt på markedet i 1959. Og så alligevel ikke. For 54 år efter lukningen af fabrikken i Bremen har Carl Borgwards barnebarn
Christian Borgward i de senere år haft held med at få genoplivet det gamle bilmærke. Med hjælp fra kinesiske investorer har Borgward indledt en produktion af primært SUV’er. Det genopstandne firma har hovedsæde i Stuttgart, men produktionen af bilerne finder sted i Kina - nærmere betegnet Beijing.

Den danske bildesigner Anders Warming, som også har arbejdet for Mini, har stået bag designet på Borgwards elektriske koncept-bil, der helt i tråd med fortidens succes går under navnet "Isabella Concept". Bilen blev præsenteret i 2017.